Hjerte- og lungeorm er særligt udbredt hos hunde i Storkøbenhavn, men ses i stigende grad i hele Danmark. Hjerte- og lungeorm er alvorlige parasitter og infektionen sker typisk, når hunden spiser snegle eller snegledele – enten direkte eller ved at spise græs eller drikke fra vandpytter.
Jeg anbefaler, at man tester sin hund for hjerte- og lungeorm mindst én gang årligt!
Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) og Lungeorm (Crenosoma vulpis) er udbred i Danmark og lever i hundens lunger og blodkar. Tropisk hjerteorm (Dirofilaria immitis) er sjældnere herhjemme, men kan forekomme hos importerede hunde eller efter rejser til udlandet.
Symptomer
Symptomerne kan variere og udvikler sig ofte gradvist. Hold særligt øje med:
I nogle tilfælde kan sygdommen udvikle sig alvorligt uden tydelige symptomer i starten.
Smitteveje
Hunde smittes ved at indtage snegle eller slim fra snegle. Selv små mængder kan være nok til at overføre parasitten.
Hvis der er mistanke om infektion, kan jeg teste hunden via afføringsprøver eller blodprøver. Behandling er mulig, men det er bedst at opdage sygdommen tidligt for at undgå komplikationer.
Forebyggelse
Jeg anbefaler altid, at man tester sin hund for hjerte- og lungeorm mindst én gang årligt – og gerne to gange om året.
Kontakt mig altid, hvis din hund viser tegn på hoste, sløvhed eller uforklarlig blødning. Tidlig indsats kan gøre en stor forskel.
Har du nogen spørgsmål om hjerte- og lungeorm, er du altid velkommen til at kontakte mig.
